Holddannelse

Folkeskoleloven:

Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, og obligatoriske emner, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

 

Holddannelse skal bidrage til:

  • at skabe varierede læringsmuligheder, der udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.
     
  • at skabe varierede dannelses- og udviklingsmuligheder, der sigter imod, at alle elever trives og har gode og udviklende relationer til andre elever og til relevante medarbejdere.

Holddeling anvendes, når det er med til at understøtte den enkelte elevs læring i forhold til faglige, personlige og sociale læringsmål. Det betyder blandt andet, at holdstørrelserne er flexible og tilpasssede de konkrete undervisningsforløb.

Holddeling skal være med til at skabe mulighed for:

  • at lave små kurser til fagligt løft for alle elever.
  • at danne hold ud fra læringsmål med fokus på køn, aktivitetsniveau, interesser, motivation mm.
  • at styrke elev-elev relationen eller elev-lærere/pædagog relationen.
  • at skabe simulationsrum for faglig, personlig og socialtræning (metalæring).
  • at udnytte personalets ressourcer og kompetencer optimalt.

Teamet omkring elevgruppen har ansvar for, at der er løbende dialog om planlægning, gennemførelse og evaluering af elevernes læringsudbytte og holddelingens værdi.

Fokus område:

I skoleåret 2015/16 arbejdes der med et særligt fokus på, hvordan holddeling kan anvendes i dansk, matematik og engelsk og understøtte den bedst mulige læringsprogression fra alle elever.

 

Konfirmeret på skolebestyrelsesmøde
Mandag den 16. marts 2015


Mette Helene Hansen
Skolebestyrelsesformand