Antimobbestrategi

Fælles ansvar om elevernes trivsel

Alle voksne, forældre, lærere, pædagoger og ledere er forpligtet til at reagere, hvis et barn ikke trives. Uanset om der er tale om mobning eller ej. Det er afgørende for børn og unges trivsel, at deres oplevelser og følelser anerkendes, og at der arbejdes målrettet med at bekæmpe eventuel mistrivsel.

Indgribende tiltag:

Hvis en elev, forælder eller medarbejder oplever, at et barn, en gruppe eller en klasse mistrives skal der handles, uanset om der er tale om mobning eller mistanke om mobning.

Hvad gør forældrene ved bekymring om mistrivsel eller mobning (både analog og digital):

  • Kontakt skolen hurtigst muligt.
    Som udgangspunkt opfordre vi til af forældrene kontakter elevens kontaktperson eller en anden af elevens voksne i skolen, alternativt kan man kontakte lederen af afdelingen eller skolelederen (kontaktoplysninger kan findes på skolens hjemmeside).
    Da dette er en følsom problemstilling bør denne kontakt altid foregår telefonisk. Hvis forælderen ikke kan komme i kontakt via telefonen, skriv da en besked i intra, hvor du beder om at blive kontaktet hurtigst muligt.

  • Alle klassens forældre bakker op om skolens tiltag

Hvad gør medarbejderne hvis de selv har en bekymring om mistrivsel eller mobning eller hvis de bliver kontaktet af en elev eller forælder (både analog og digital):

  • Medarbejderen drøfter bekymringen med sit team. Afhængig af alvorligheden i bekymringen vurderes og besluttes det fortsatte forløb.

  • Hvis alvorligheden er stor kontaktes nærmeste leder og der udarbejdes en handleplan med involvering af relevante medarbejdere og vejledere fra skolen. De involverede elevers forældre kontaktes.

  • Hvis alvorligheden er mindre og der kan arbejdes forebyggende iværksættes skolens indsatstrappe ved bekymringer om elevers faglige og sociale trivsel (se https://sites.google.com/mellervang.dk/plc/plc-faglig-og-social-inklusion). 

Hvad gør eleven ved bekymring om mistrivsel eller mobning (både analog og digital):

  • Fortæl dine forældre om hvordan du har det eller om din bekymring for en anden elev, sådan at I sammen kan kontakte skolen.

  • Fortæl det til en voksen på skolen. Fortæl dem om hvordan du har det eller om din bekymring for en anden elev.

Forebyggende tiltag:

  • Medarbejdere og forældre arbejder løbende sammen om positiv udvikling af klassens sociale liv.

  • Alle forældre er forpligtet på at deltage til klassearrangementer for at skabe gode forudsætninger for klassens trivsel.

  • Alle elever gennemfører den nationale trivselsmåling. Teamet omkring klassen samarbejder med skolens inklusionsvejleder og skolesocialrådgiver om arbejdet med trivselsmålingen før, under og efter. Eleverne inddrages i udarbejdelse af en handleplan svarende til deres alder. Forældrene informeres og inddrages i relevante dele af arbejdet med handleplanen og handlingerne.

  • Alle elever har en kontaktperson.

  • Teamene har et fælles ansvar sammen med forældrene for, at alle børn og unge trives i skolen.

  • Skolen har en legepatrulje, som understøtter elevernes leg i pauserne

  • Der er etableret venskabsklasser mellem årgangene (0.-5., 1.-6., 2.-7., 3.-8., 4.-9.). Venskabsklasserne planlægger et antal aktiviteter i løbet af skoleåret, hvor eleverne arbejder sammen på tværs af alder.

  • Alle elever på Mellervangskolen kommer på lejrskole/hyttetur/koloni hvert andet år, for at understøtte arbejdet med gode relationer mellem eleverne og mellem elever og personale.

  • Skolens PædagogiskeLæringsCenter har et team bestående af forskellige vejledere, som løbende har fokus på at alle børn oplever, at de deltager i faglige og sociale fællesskaber, hvor igennem der opnås en positiv udvikling fagligt, socialt og personligt. (læs mere om SFI på https://sites.google.com/mellervang.dk/plc/plc-faglig-og-social-inklusion)

  • 2 gange om året afholdes der årgangskonferencer mellem ledelse og team, hvor der er særlig fokus på elevernes faglige, personlige og sociale trivsel.

  • Skolens inklusionsvejleder og skolesocialrådgiver deltager i forældremøder med fokus på at skabe god klassetrivsel sammen med forældrene.

  • Skolebestyrelsen har vedtaget principper for forældreinvolvering og forældreinddragelse, da det er vigtigt for os, ”at skole og hjem er fælles om at understøtte elevens faglige, sociale og personlige udvikling” samt ” Sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn”. (se princip for skole- og hjemsamarbejdet)

  • Skolebestyrelsen har vedtaget en It-strategi, hvor It-dannelse er et centralt omdrejningspunkt. (se It-strategi)

 

Mobning

I arbejdet med at alle børn trives og får mod på at begå sig i verden er forebyggende, indgribende og genoprettende tiltag i forhold til analog og digital mobning væsentlige. I Mellervangskolens arbejde mod mobning, tager vi udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs definition af mobning og deres 8 tegn på mobning: http://dcum.dk/media/2082/8tegnmob.pdf

Mobning er et gruppefænomen

Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.

Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.

Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

8 tegn på mobning

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Vi har på de næste sider opstillet otte punkter, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning. Listen kan derfor ses som 8 tegn på mobning.

  1. Når drilleri ikke længere er for sjov

  2. Når konflikter ikke længere kan løses

  3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske

  4. Når fællesskaberne er præget af utryghed

  5. Når fællesskabet har lav tolerancetærskel

  6. Når fællesskabet mangler empati

  7. Når fællesskabet er præget af magtubalance

  8. Når fællesskabet er præget af ensomhed